Nyheder i 2010 Nyheds Arkiv
08/11-2010

Kira Eggers er blevet ambassadør for Fair Dog

Kira Eggers er en pige med ben i næsen og hjertet på rette sted, hun har altid været stor fortaler for bedre velfærd for dyrene, hun er dybt imod den nye hundelov, og hun har skrevet en del omkring det i hendes klummer i Ekstra Bladet. Derfor er det med stor glæde at hun takkede ja tak til at være ambassadør for foreningen, og vi glæder os til samarbejdet.

Kira's seneste klumme kan du læse her.

28/10-2010

Der har været en del spørgsmål omkring foreningens formål, og hvad præcist det er vi arbejder for mht ændring af hundeloven. Der er 3 ting som vi går efter;

- Fjernelse af race forbud.
- Fjernelse af omvendt bevisførelse.
- Fjernelse af tilbagevirkende kraft.

Vi går ind for den Skotske Model, og Calgary modellen, som har vist sig som succes historier, og har nedbragt bidepisoderne. Begge modeller har IKKE raceforbud.

Skotske Model:
Læs mere om "punish the deed not the breed" her.

Calgary modellen:
Læs mere om "Calgary modellen" her.
Læs Calgary årsrapporten her.

24/10-2010

Fair Dog arbejder som det første på at få ophævet hundeloven i dens nuværende form, og vil derfor som forening arbejde for en sag imod staten. Derfor har vi fået tidl. stats Advokat Vibeke Borberg til at gennemgå hundeloven, og til at stå for sagen.

Det er desværre ikke gratis at fører en sag, ej heller at have advokater til at gennemgå hvert et komma i hundeloven, og da foreningen er ny og desværre ikke har midlerne til at dække en grundigere undersøgelse af hundeloven, følgerne af den, og evt. overtrædelse af eu-lovgivning, vil hver en krone af medlemsgebyr og donationer gå direkte til sagsomkostningerne. Det er derfor vigtig at få så stor en støtte og tilslutning til foreningen som muligt.

Vi vil i den forbindelse også opfordre alle opdrættere, samt hundeejere som er kommet i klemme i hundeloven og som har et erstatningskrav, om at udfylde vedhæftet fil, så der samlet kan stilles erstatningskrav... Jo flere, jo bedre!

I kan alle hjælpe ved at blive medlem af foreningen. Det koster kun kr. 150 om året. I er også velkommen til at give donationer - jo hurtigere, vi skaffer midlerne, jo hurtigere kommer sagen igang.
Nyheder 2017
Nyheder 2016
Nyheder 2015
Nyheder 2014
Nyheder 2013
Nyheder 2012
Nyheder 2011
Nyheder 2010